Vinterservice

I vores Vinterservice Afdeling tager vi os af glatføre-bekæmpelse i alle afskygninger – snerydning, saltning, grusning og fjernelse/bortkørsel af store mængder sne.

Når DMI varsler frostgrader og sne den følgende dag, rykker Vaskebjørnens ansatte ud om natten og salter præventivt, ofte med det resultat at sneen ikke bliver liggende. Er det et større snefald i løbet af natten, sørger Vaskebjørnen meget tidligt om morgenen for ryddede arealer inden kl. 07.00. Sner det efter kl. 00.00 er rydningsfristen dog kl. 08.00.

Vinterservice indeholder:

  • Snerydning
  • Saltning
  • Grusning
  • Fjernelse/bortkørsel af store mængder sne
  • Fjernelse af istapper

Vinterservice – hvorfor er det så vigtigt?

Istapper som hænger under tagskægget og fra tagrender kan være et kønt syn, når solens stråler spiller på dem. Men i befærdede områder kan de være decideret livsfarlige for fodgængere og udgøre en risiko for parkerede biler, udstillede varer mm.Sne som ligger på tage ser også kønt ud, men når opvarmning fra solen eller fra det underliggende tag får sneen til at smelte, kan det glide af taget og styrte ned på fortove og udsætte forbipasserende for stor fare.

I vinteren 2011 oplevede vi selv i Vaskebjørnen at én af vores biler, som stod ”uheldigt” parkeret ved en beboelsesejendom, fik en kæmpe nedstyrtende istap gennem forruden. Heldigvis kom ingen til skade under hændelsen, men det gav et kedeligt og langt forløb med ejendommens forsikringsselskab om erstatningskrav og et evindeligt tovtrækkeri mellem parterne. Således belært af egen erfaring omkring lovgivningen omkring afspærring/fjernelse af istapper og sne, ved vi hvor vigtigt det er, at en ejendoms ejer/udlejer har de rigtige og gyldige forsikringer på området og at istapper og sne, fjernes så hurtigt og effektivt som muligt.

Vaskebjørnen har flere års erfaring med at fjerne istapper og sne fra tage og vi råder over vores egen 26m lastvognslift, Vi afspærrer selvfølgelig ifølge gældende lovgivning når vi arbejder i højden. Vaskebjørnens liftbil optager ikke megen plads, da den er ca. 3 m. Bred, ca. 6 m. Lang og kun 2,40 m. Høj. Det er en stor fordel, når vi ofte skal ind af mindre porte i byområderne.

Istapper er ofte forårsaget af fyldte tagrender. Tagrender som ikke renses med jævne mellemrum, fyldes op med kviste, grene, blade og andet organisk materiale. Dette danner grobund for mos, små blomster og andet godt fra naturens hånd. Kønt at kigge på når man bor i kvistlejlighed, men et problem når det regner og i særdeleshed om vinteren, hvor det overskydende regnvand fryser til istapper.

Vaskebjørnen renser tagrender og sørger for at der er fri passage for regnvandet, så der IKKE dannes istapper. Når Vaskebjørnen er oppe med liften og rense tagrender, kan vi samtidig lave en inspektion af tagrenderne og rekvirere blikkenslager (samarbejdspartnere), som kan reparere tagrenderne/nedløb, eller endda montere ’snefang’ på taget.

Ønsker du et tilbud på snerydning, saltning og andre vinter services til dine ejendomme, er du velkommen til at kontakte os. Så vender vi hurtigt retur med et tilbud.
Ring 70 270 970 eller send en forespørgsel, så hører du fra os med det samme.